Klášterní pension - Jiřetín pod Jedlovou

LUZ (793 m over havets overflade) (Lausche på tysk), er et karakteristisk klokkeformet grænsebjerg, den højeste top af de lusatiske bjerge. Den tjekkiske del af bjerget ligger i den nordlige del af Česká Lípa-distriktet. Det er let tilgængeligt fra begge sider af vandrestier. De øverste dele af bjerget er beskyttet som naturreservat.

I den øverste del er bjerget dækket af skovvegetation, nedenfor er der bøg, ahorn, ahorn og gran. Granskove ved de sydlige udløbere blev ødelagt af udåndinger og blev efter 1970 for det meste fældet. En botanisk undersøgelse i 1998 dokumenterede en række værdifulde plantearter og mange dyr. Dette var årsagen til økologernes indsats for at beskytte denne del af bjerget.

Luž-naturreservatet blev erklæret af administrationen af ​​Lužické-bjergene PLA i september 2011 med virkning fra 1. oktober 2011.

Fra den øverste platform, der er tilgængelig fra den tjekkiske og tyske side, er der en slående smuk udsigt fra Ertsbjergene og Děčínské Sněžník gennem České středohoří, Vlhošť, Ralsko, Bezděz og Trosky til Ještěd, bjergtoppen Krkonše og bjergtoppen. mod nord byerne og bakkerne ved Šluknovský forbjerg og Øvre Lausitz i Tyskland. Udsigten mod øst er i dag spærret af modne træer

På Klíč-bakken nær Nové Bor

nøgle (Kleis på tysk), er det fjerde højeste bjerg i de lusatiske bjerge. Det er en markant klokkekegle, hvis højde er 760 eller 759 meter. I området med Lužické-bjergene er det kun toppene af Luž med en højde på 793 meter, Pěnkavčí vrch med en højde på 792 meter og Jedlová med en højde på 774 meter over havets overflade, der er højere. Den sydvestlige del af bjerget er optaget på listen over naturreservater.
Hora Klíč ligger 5 km nord for Nové Bor i Česká Lípa-distriktet og udgør et naturligt dominerende træk ved denne nordbøhmiske glasby. Det er beliggende på det matrikulære område i Svor kommune og bydistriktet Nové Bor Arnultovice.

En blå vandresti fører til foden af ​​Klíča fra nord, og en rød afmærket vandresti med en højde på omkring 400 meter fører direkte til de øverste dele af toppen fra Nové Bor. Fra sadlen under Klíč er stien til toppen markeret som det øverste sving. Langs nordskråningen fra Svor er der en rute markeret med gult, den fører ikke op til alle. Alpinister fra Nové Bor forberedte stien til toppen allerede i 1893. I 1908 byggede Cvikov Horský spolek en lille turisthytte på bjerget, som under II. verdenskrig forsvandt. I dag er der en bar sten helt på toppen af ​​bjerget med fremragende udsigtsforhold. Besøgende her har en god udsigt både over den nærliggende Nový Bor, bag den Česká Lípa, og over den fjerne Ještěd mod øst. I godt vejr kan du se Mount Říp i syd, omkring 50 km væk, eller Giant Mountains. Midt på ruten fra Nové Bor til toppen er der en Kamzičí-brønd med drikkevand. På vej til toppen kan turister se et stenhav, som er skabt af den gradvise erosion og forvitring af klippemassivet på toppen.

I 2007 blev Údolí pod Klíčem Educational Trail skabt nord for bjerget.

En søjle i Bøhmen med et slot fra det 13. århundrede

Swimmingpool
I 1905 blev der oprettet en naturlig swimmingpool i udkanten af ​​landsbyen fra Radvanecký-dammen, en restaurant, en bådudlejning og en svømmeskole var placeret på kysten. I perioden mellem verdenskrigene blev området kaldt Svalesøen (Schwalbensee), fordi tyskerne kaldte de terner, der ruger her, for strandsvaler. Efter 1945 forblev svømmehallen i drift og en lejr med hytter blev bygget ved siden af.
I 1989 blev lejren drevet som en offentlig campingplads ved Na koupališti, drevet af District Service Company, fabrik 06, Nový Bor. Arealet af det indhegnede område var 80 m000 med sanitære faciliteter, en bådudlejning og en Jednoty III restaurant. prisgrupper, andre kiosker med forfriskninger, windsurfing var også tilladt her dengang.

Sloup rock slot
er et kulturmonument, der ejes af kommunen Sloup i Tjekkiet i Česká Lípa-distriktet (Libereck-regionen). Størstedelen af ​​turområdet er repræsenteret af tidligere eremitager, en klippekirke, gårdrum, kapeller, terrasser og andre genstande, der er kunstigt skabt her i barokken. Den senere navngivning af Eremit-stenen (Einsiedlerstein)-klippen refererede også til denne periode.

Varnsdorf
(Warnsdorf på tysk, Warnoćicy på øvre sorbisk) er en by i den nordligste del af Tjekkiet, i den østlige del af Ústí-regionen, i Děčín-distriktet, i den sydøstlige del af Šluknovské-næsset. Floden Mandava strømmer igennem den, og den er på tre sider omgivet af Tysklands territorium. Det ligger 32 km øst for Děčín og 34 km nordvest for Liberec.

Varnsdorf er den næststørste by i Děčín-distriktet efter indbyggertal, med en befolkning på lige under 16, og byens matrikelareal er 26,21 km2. Den består af de lokale dele af Varnsdorf, Studánka og Svetlina del 1. Der er grænseovergange til Tyskland i Varnsdorf: vejene Varnsdorf-Seifhennersdorf og Varnsdorf-Großschönau, og landbanen fra Zitava til Eibau går gennem byen.

Byens historie begynder i anden halvdel af 2-tallet med etableringen af ​​landbrugsgårde. I 14 fandt den første komplette liturgiske opførelse af Beethovens Missa Solemnis sted her. Varnsdorf blev ophøjet til en by i 1830, indtil da var det den største landsby i Østrig-Ungarn. Samme år ankom det første tog fra Děčín til Varnsdorf, og takket være jernbanen skete udviklingen af ​​industrien, især ingeniør- og tekstilproduktionen. I anden halvdel af det 1868. århundrede fik Varnsdorf tilnavnet "Little Manchester in Bohemian Switzerland"[19], eller "North Bohemian Manchester". I 4 blev den gamle katolske kirkes fællesskab etableret her. Efter Anden Verdenskrig blev langt størstedelen af ​​den oprindelige befolkning fordrevet. I 1872 fandt en strejke sted her, som havde en væsentlig indflydelse på begivenhederne i februar 1947. Efter Anden Verdenskrig blev Varnsdorf kaldt "ungdommens by, haver og skorstene (fabrikker)"

Zittau
(tysk: Zittau) er en by i Tyskland, i den saksiske del af Øvre Lausitz, i distriktet Zhořelec.
I 1879 lod naturvidenskabsforeningen Žitav Globus bygge et udsigtstårn på toppen af ​​Hvozd, og i 1891 et udsigtstårn i sten.

I begyndelsen af ​​det 20. århundrede var byen et jernbaneknudepunkt. Det var på Dresden-Liberec-linjen, linjerne førte også til Zhořelc, Varnsdorf, Frýdlant i Bøhmen og Ojvín/Jonsdorf (den planlagte forlængelse af linjen til Mimon blev ikke til).

Žitava oplevede et markant fald i befolkningen, i 1950 var der knap 47 indbyggere, men så faldt det til nutidens 25. I begyndelsen af ​​det 21. århundrede stagnerede befolkningen.

I dag står Den Grønne Ring (Grüner Ring), et bykunstværk, bygget i begyndelsen af ​​det 19. og 20. århundrede, på stedet for de tidligere mure. Den består af parker, civilt byggeri, villaer og monumenter. Selvom Žitavska smalsporede jernbane i retning mod Frýdlant er blevet aflyst i hele sin længde, bliver turister stadig transporteret til Lusatian-bjergene med tog trukket af damplokomotiver.

Chřibská - mulighed for at besøge glasfabrikken i drift

Chřibská (tysk: Kreibitz) er en by i Děčín-distriktet, i Lužické-bjergene, i Šluknovské Víběžek, i udkanten af ​​den tjekkiske schweiziske nationalpark. Her bor cirka 1400 indbyggere. Byen består af Dolní Chřibská, Chřibská, Horní Chřibská og Krásné Pole dele, som umiddelbart er forbundet med hinanden. På den anden side er den nærliggende Nová Chřibská, der ligger mod øst, ikke en del af Chřibská, men hører til landsbyen Rybniště, ligesom Chřibská-banegården, der ligger i bygden Nový Semerink i skoven omkring 2 km fra Horní Chřibská. Floden Chřibská Kamenice løber gennem Chřibská. Sydøst over byen (i matrikelområdet Rybniště nær grænsen til Horní Chřibská) ligger Chřibská-dæmningen.
Den ældste skriftlige omtale går tilbage til 1352. En endnu ældre historie om byen fremgår af en sten med årstallet 1144, som blev fundet ved ombygningen af ​​kirken.

I Chřibská er der den ældste glassmelter i hele den centraleuropæiske region, som ifølge indførsler i retsbøger eksisterede så tidligt som 1426 og 1428. Den ældste indførsel i bybogen er fra 1514, der står, at smelteværket har været i drift i over 100 år, altså må have eksisteret allerede i 1414. I dag er smelteværket dog ikke længere i drift.

Dagsture med bil, tog eller bus

Liberec - ZOO, ny botanisk have, Ještěd og omegn

Liberec (tysk: Reichenberg) er en lovpligtig by i den nordlige del af Bøhmen og den regionale hovedstad i Liberec-regionen. Den har over 100 indbyggere, hvilket gør den til den femtestørste by i Tjekkiet (tredje i Tjekkiet). Sammen med nabolandet Jablonec nad Nisou og de omkringliggende nærmeste landsbyer danner det et byområde med cirka 170 indbyggere. Byens matrikel omfatter landsbyen Stráž nad Nisou som en enklave. Det er et stiftende medlem af Nisa Euroregion, og siden 2004 dens hovedstad. Liberec-distriktet består af 59 kommuner, Liberec-kommunedistriktet med udvidet jurisdiktion består af 28 kommuner. Her opererer landsretten og en afdeling af landsretten.

Kultur og underholdning
Aquapark Liberec
FX Šalda Municipal Theatre er et tre-ensemble; derudover er der et lille teater i Liberec, et kort og slående teater og dukketeatret Naivní. Her afholdes også en regelmæssig festival i Mateřinka dukketeater, rettet mod børn i førskolealderen. Tidligere drev for eksempel biograferne Warszawa og Lípa her, men de blev fortrængt af to multi-biografer Cinestar og Palace Cinemas.

Uddannelsesinstitutionerne omfatter Liberec Regional Science Library, som også huser en ny synagoge, samt North Bohemian Museum i Liberec, Regional Gallery i Liberec, Liberec Zoological Garden (den ældste i Tjekkiet) og Liberec Botanical Garden.

Andre underholdningsinstitutioner er Kulturhuset Liberec, Lidové sady (et kulturelt og socialt center bygget i 1900-1901 på de sidste sporvogne), Centrum Babylon Liberec, som rummer et vandland og et underholdnings-, social- og hotelkompleks, samt indkøbscentret Nisa Liberec, det største kommercielle, et kulturelt og socialt center nord for Prag, og indkøbscentret Forum Liberec lige i byens centrum.

Sport
Omgivelserne i Liberec og selve byen byder på mange muligheder for forskellige sportsgrene, der dyrkes både på amatør- og professionelt niveau. Lokale beboere bruger de omkringliggende bjerge til rekreative sportsgrene, som skaber ideelle forhold især for vandreture, cykling eller langrend. Et sportsområde til alpint skiløb, langrend og skihop er blevet bygget på Ještěd, og et langrendsområde blev bygget til langrend i Vesc. Den moderne multifunktionelle Home Credit Arena, som er hjemsted for hockeyklubben Bílí tygři Liberec, fodboldstadionet U Nisy, Slovan Liberecs hjemmestadion eller swimmingpoolen bruges til sport lige i byen.

Tipssport arena i Liberec
Liberec-atleter er repræsenteret i de højeste nationale og internationale konkurrencer. De mest succesrige sportsgrene er basketball, volleyball, ishockey, fodbold, floorball, håndbold, orienteringsløb, karate, skiløb og judo.

Frýdlant i Bøhmen (Albrecht af Wallensteins slot)

Frýdlant v Čechách
er navnet på banegården i Frýdlanta i distriktet Liberec. Stationen er en mellemstation på linje nummer 037, der forbinder Liberec med den polske by Zawidów, og samtidig er den en endestation på linje nummer 039, der fører hertil fra Jindřichovice pod Smrkem. Tidligere, før aflysningen af ​​strækningen, plejede den også at være endestationen for den smalsporede linje, der fører derfra til Heřmanice.

På mødet den 8. oktober 2014 godkendte den tjekkiske regering et investeringsforslag, ifølge hvilket Frýdlant-stationen sammen med Raspenav-stationen skal moderniseres til et beløb på 400 millioner tjekkiske kroner.

Slot af Albrecht af Valdštejn
er et statsslot og slot over byen Frýdlant i det nordlige Bøhmen. Dette kompleks bestående af et middelalderligt slot og et renæssanceslot, der står på en massiv basaltklippe over Smědá-floden i Jizera-bjergene, er et af de vigtigste monumenter i Tjekkiet.

Slottet blev stillet til rådighed for turister allerede i 1801, hvilket gør det til det første slotsmuseum i Centraleuropa. Udover de sædvanlige samlinger af slotsmøbler og -udstyr omfatter udstillingen også en samling af våben og piber samt et slotsbilledgalleri. Monumentet ejes af staten og er åbent for offentligheden. Dets administration er sikret af National Institute of Monuments.

Hejnice
(tysk: Haindorf) er en by i den nordlige del af Tjekkiet i Frýdlant-området i Liberec-regionen. Det er omkring 16 kilometer nordøst fra regions- og distriktsbyen Liberec. Der bor cirka 2700 indbyggere i den. Den første skriftlige omtale går tilbage til 1381, men legenden nævner stedet allerede i 13-tallet, hvor et mirakel her skulle have fundet sted til helbredelse af familien af ​​en sitar fra en nabolandsby som belønning for en statue af Jomfru Maria, som han købte og bragte hertil. Lokaliteten blev et valfartssted, hvor der senere blev bygget en kirke. Efter flere århundreder blev der tilføjet et franciskanerkloster, og kirken blev genopbygget i barokstil og dedikeret til Jomfru Marias visitation. I løbet af 19-tallet blev der etableret industrifabrikker i landsbyen (porcelæns-, papir- og tekstilfabrikker) samt en skole, og siden 1900 er en jernbanestrækning blevet ført til Hejnice. Den 31. juli 1917 førte udviklingen af ​​landsbyen til dens forfremmelse til en by ved beslutning af Charles I. Under den første republik fortsatte Hejnice med at blomstre, og der var en livlig kulturel bevægelse. Men efter Anden Verdenskrig og fordrivelsen af ​​den lokale tyske befolkning faldt antallet af indbyggere trods flytningen af ​​familier fra det tjekkoslovakiske bagland. I løbet af april 1950, som en del af Action K, blev et lokalt kloster overfaldet, hvorfra der blev oprettet en interneringslejr for religiøse tvunget til at arbejde på nærliggende fabrikker. Det faldefærdige kloster blev renoveret efter 1989 og genåbnede i 2001 som "Internationalt Center for Spirituel Fornyelse". Men i løbet af sommeren 2010 blev byen ramt af oversvømmelser, der ødelagde en del af den.

Byen består af to dele, nemlig Hejnice og Ferdinandov. Det ligger i en dal på den nordlige skråning af Jizera-bjergene, Smědá-floden løber igennem den, vej II/290 og jernbanelinje nummer 038 går igennem den. Den har sit eget postkontor, børnehave, grundskole og gymnasium, der er en politistation og et arsenal af lokale frivillige brandmænd. Her er også en fodboldbane, hvor det lokale FK Hejnice spiller sine kampe.

Foruden klostret og kirken omfatter de vigtige fredede bygninger her også barokpine og vejbroen nær kirken. Hejnica-festivalerne afholdes jævnligt i begyndelsen af ​​sommeren, og i efteråret turistmarchen "Vandre i Jernkronens fodspor" sammen med tramp- og folkemusikfestivalen Jizerská nota. Fra sommer til efterår finder en traditionel orgelfestival sted i kirken.

Česká Lípa – Doksy – Máchovo jezero (rutsjebaner, kælk) – Bezděz slot – Litoměřice

Česká Lípa
(tysk: Böhmisch Leipa) er en by i Česká Lípa-distriktet i Liberec-regionen. Det ligger 80 km nord for Prag ved Ploučnica-floden med det historiske centrum på højre bred. Česká Lípa omfatter 14 lokale distrikter med et samlet areal på 66,10 km², hvor der bor cirka 37 tusinde indbyggere, byens borgmester har været Romana Žatecká (ČSSD) siden 2014.

Byen blev bygget ved Lipý-vandslottet ved vadestedet over Ploučnica-floden, hvor der eksisterede en lille slavisk bosættelse fra det 10. århundrede. Ronov-familien, især Jindřich fra Lipé[2] i årene 1305-1319, var ansvarlige for grundlæggelsen af ​​byen, og Berk-familien fra Dubá for dens udvikling. Hundrede år senere blev det overtaget af den hussitiske hær af Jan Roháč af Dubá og ramt af ødelæggende brande. Dens yderligere opblomstring skyldtes grundlæggelsen af ​​Albrecht z Valdštejn kloster og skole, senere Kounicová. Efter oprettelsen af ​​Tjekkoslovakiet blev byen centrum for national uro, mødested for 25 nazister i 000. Det moderne udseende og udvikling var påvirket af industriel produktion og nærheden til uranudvinding, og en række store panelhuse opstod i byen. Byens centrum blev bevaret og erklæret en bymonumentzone.

Doksy
(tysk: Hirschberg eller Bad Hirschberg) er en by i den sydlige del af Česká Lípa-distriktet i Liberec-regionen. Det er et af de mest berømte og eftertragtede rekreationscentre i Tjekkiet, især i sommermånederne. Den ligger på bredden af ​​Mách-søen nær vejafsnittet I/38 mellem Mlada Boleslaví og Česká Lípa og jernbanelinje 080. Byen består af otte dele, der ligger på to ikke-tilstødende territorier. Den første af dem består af dele af Doksy, Břehyně, Kruh, Obora, Staré Splavy, Zbyny og Žďár. Den anden er Vojetín.
Máchovo jezero, også kaldet Velký rybník eller Velký Dokeský rybník (tysk Großteich eller Hirschberger Großteich) er den største dam i Liberec-regionen og den ottende største i Tjekkiet. Den når en dybde på op til 12 meter. Det er den tredjestørste tjekkiske dam, som er placeret andre steder end i den sydbøhmiske region. Det blev grundlagt i det 14. århundrede. Det ligger i en højde af 266 m og har et areal på 284 ha. I dag bruges det primært til rekreation.

Bezděz
(tysk: Bösig) er en slotsruin i Česká Lípa-distriktet. Det er placeret på Velký Bezděz-bakken (603,5 m) i Dokeská pahorkatina, over landsbyen Bezděz, nær Mách-søen, 6 km sydøst for byen Doksy.[1] Det er et slot med perimeterkonstruktion (ansøgning om en smal byggeplads). Slottet blev første gang nævnt i 1264 under Přemysl Otakar II's regeringstid. Slottet er statens ejendom, og dets administration er overdraget til National Monument Institute, det er åbent for offentligheden.

Litoměřice
(tysk: Leitmeritz) er en distriktsby ved sammenløbet af Elben og Ohra i det nordlige Bøhmen (Ústí-regionen). Byens samlede areal er 17,99 km², næsten 25 tusinde indbyggere bor i byen, men sammen med nabobyerne Terezín, Bohušovice nad Ohří og Lovosice, som næsten støder op til Litoměřice, danner de et byområde med næsten 40 tusinde indbyggere. De blev en kongeby mellem 1219 og 1228. Den historiske kerne af byen har siden 1950 været et byreservat, som omfatter i alt 44 gader og ni pladser. Byen er hjemsted for bispedømmet i Litoměřice stift.

Děčín - slot, museum, zoologisk have