Hont-regionen, der ligger i den sydlige del af det centrale Slovakiet, byder på mange naturlige og kulturelle monumenter. Vi er placeret i en tilsyneladende iøjnefaldende sydlig del af regionen, hvor der er mindre besøgte naturlige monumenter, men måske mere interessante for det større område, fordi de er lidt "kigget" .. Denne weekend startede meget kedelig og regnfuld ud, så vi kunne næsten ikke vente på, at vejret endelig klarede op og forkælede os selv med i hvert fald en lille tur i naturen. Vi var i humør til en let tur, kombineret med en smuk udsigt, så vi satte kursen mod Krehora. Dette naturmonument består af et klippeudhæng, der rager ud fra skoven og minder om en skovklipperasse. Det ligger over landsbyen Čebovce, hvilket kan være et fingerpeg for besøgende om, hvordan man finder dette sted. Fra landsbyen drejer du mod Zvolen, og efter et par minutter vil du se en rampe på højre side af vejen og bagved en skovsti, der fører dig til Krehora...
Mange mennesker kunne gøre denne gåtur mere behagelig ved for eksempel at plukke svampe eller tage billeder. Da det var efter en periode med omfattende regn, og der var mange svampe overalt, blev de straks min inspiration til fotografering.
Udsigt over de omkringliggende skove åbner sig mod klippeudhænget.
Turen gennem skoven var inspirerende, men jeg vil kalde opstigningen til Krehor i denne periode uforglemmelig. Denne gang blev det bekræftet, at selv de steder, vi ofte besøger her, kan overraske os med deres atmosfære. Det er brunstsæson, så det er almindeligt at høre hjorte i skoven, men på dette sted genlød bogstaveligt talt alt fra skoven lige under os, så vi havde hele skuespillet i vores håndflade.
Du vil nok ikke falde herfra...
Forestil dig, at du går gennem en stille og fredelig skov, og så snart du ankommer til din destination, begynder du at høre, primært takket være ekkoet, bogstaveligt talt brølen fra et meget stort antal hjorte. Den perfekte panoramaudsigt føjede til de følelser, vi havde fra denne oplevelse. Vi lyttede et stykke tid til dyrelivets kommunikation og forestillede os kun dyreriget under os, indhyllet af træerne.
Jeg tænkte, at hvis jeg befandt mig der alene på dette tidspunkt, ville jeg nok hellere løbe tilbage til civilisationens sikkerhed. Men da jeg altid har en ven eller venner med mig, behøver jeg ikke bekymre mig. Jeg er glad for, at vi i år nåede at opleve sådan en skovstemning og især uden mennesker (og uden masker)...
Komentáře
Tilføj ny kommentar