Cykeltur i det tjekkiske Schweiz - Pravčická gate

Under vores forlængede sommercykelweekend i det nordlige Bøhmen valgte vi Tjekkiet Schweiz som mål for vores tur. På anbefaling af venner valgte vi Mezní Louka som udgangspunkt for ture. Mere præcist den lokale lejr, som ligger ca. 5 kilometer fra Hřensko. Dens placering er ideel til at besøge Pravčická-porten og kløfterne. Camp Mezní luka det begejstrede os ikke direkte, men det skuffede heller ikke. Sanitære faciliteter og toiletter var ganske pæne og holdt forholdsvis rene, vi slog vores telt op et sted i læ for den direkte sol, så vi gik ikke glip af noget. Derudover var der et cykelrum på campingpladsen, hvilket var mere end praktisk, da vi havde planlagt en heldags vandretur dagen efter.

Så om morgenen tog vi afsted efter det røde turistskilt i retning af Pravčická brána. Til stien, som nogle gange er ret smal og fuld af sten og trærødder, vil jeg anbefale robuste sportssko til alle. Selvom vi til gengæld mødte et par entusiaster i klipklappere eller tøfler, som alligevel klarede rejsen, samt forældre med klapvogne, der nogle gange skulle gøre noget for at passe i stien og erobre den med denne klapvogn. Kæledyr derimod havde ingen problemer med turen, altså hunde, som vi mødte mindst ti af.

Vejret var venligt ved os, så vi kunne sagtens efterlade de medbragte vandtætte jakker på campingpladsen. Men hvis det begynder at regne, er der ikke mange steder at gemme sig undervejs. Altså hvis jeg ikke tæller flere klippeudhæng med, der af og til var synlige og kunne bruges som ly for regnen, hvis det skulle være nødvendigt.

Da urets visere nærmede sig middag, klatrede vi de sidste trin op til indgangen til Pravčická brána og restauranten Orlí hnízdo. Efter at have betalt entréen sluttede vi os til mængden af ​​andre turistentusiaster. Desværre var det den enorme masse af mennesker, der virkelig skuffede mig, for der var næsten ingen bevægelse på stedet, og man følte mere, at man var i en storby end i naturen. Denne utrolige skare fjernede min appetit ikke kun til frokost (vi ville nok ikke nå at se det alligevel, og hvis vi gjorde det, ville der være en masse mennesker, der tapdansede ved siden af ​​bordet, og der ville være seriøse blikke, når vi gik bordet), men også for en grundig inspektion af hele stedet.

Udsigtspunkterne og Pravčická-porten var meget flotte, men som jeg sagde, totalt overfyldte. Og vi havde stadig en tur til Hřensko foran os, hvor vi stadig ville besøge kløfterne, altså tage en sejltur gennem dem. Men i det øjeblik, vi forlod Pravčická brány, stod det klart for mig, at det nok også ville blive head to head der. Og det var kun fredag. Jeg ville slet ikke forestille mig, hvordan det skulle se ud der i weekenden...