Så hvert forår planlægger jeg, hvor jeg skal hen i år, hvilke lande jeg ikke vil besøge, og reglen er, at jeg altid tager den første sådan tur hjemme hos os i Tjekkiet, og det er for at finde ud af, om bilen er i orden, for hvis noget går i stykker, er det nemmere at ordne det i Tjekkiet som i udlandet. Men mennesket ændrer sig og naturen ændrer sig, så vi skal til Holland på vores første tur i år. Jeg har aldrig været der, så jeg er ikke kun tiltrukket af historien, men også af tulipanerne, som der er enorme marker af. Så jeg gjorde bilen klar til turen og vi tog afsted med min ven Standa, som kører i sin lejlighed. Turen til Tyskland gik ret hurtigt, så vi står af motorvejen for at sove et sted. Jeg vælger en fjernparkering, der hører til en eller anden fabrik, men der er ingen, så vi overnatter her.
Om morgenen er der allerede biler nok omkring os, tyskerne er kommet på arbejde, så efter morgenmaden tog vi afsted, det første mål jeg sætter for mig selv er det gamle slot "De Mare" i byen Utrecht. Det er bare det at vi havde sådan en kamp, Standa gik over svinget og så måtte jeg vente på ham.Der gik lang tid før han gik rundt på motorvejen, så da vi ankom til stedet var kun gården åben og vi kom ikke til slottet. Jeg var meget ked af det, men sådan er bare livet. Vi kørte til en nærliggende parkeringsplads og sov der, da endnu et eventyr ventede os næste dag.
Med autocamper til Amsterdam
Amsterdam ventede på os dagen efter, men denne gang er vi på vej til campingpladsen. Jeg bookede to pladser der med mit gode tysk, så det burde ikke være noget problem. Da vi ankom til campingpladsens port, fandt jeg ud af, at de ikke havde modtaget nogen reservation, og at jeg var nødt til at vente på, at en plads blev ledig. Nå, måske ikke, jeg startede en masse vand, som jeg ærligt reserverede to steder, og hvad skal det betyde. Det blev forklaret mig at det er hvad ejeren gør ved dem hele tiden, hun inviterer alle og lover dem en plads bare så campen er fyldt, men hun bor der ikke så hun ved ikke hvad campen er ligner overhovedet. Nå, det er tingene. Heldigvis behøvede vi ikke at vente længe, og campingpladsens port åbnede sig for os, og vi kunne endelig parkere vores autocampere og tage på sightseeing i Amsterdam.
Vi satte ud på cykler, og jeg passer bogstaveligt talt ind i den lokale farve, for i denne by cykler alle, selvom det er frygtelige rustne cykler, men de ved virkelig, hvordan de skal køre på dem, så de overhaler os eller overhaler os, de er bare altid travlt med at komme et sted hen. Vores første stop var i Zoo, og det var virkelig fantastisk. Vi gik gennem hele området og gik til centrum af handlingen. Vi tager en kop kaffe på den store plads og rundvisningen begynder. Alle vegne kanaler og forbipasserende både med turister, og jeg huskede de 60 år, hvor Beatles var her, og de red på de både, som jeg så i dokumentarfilmene om dette band. Kvinderne begyndte dog at brokke sig over, hvor er tulipanerne, som jeg lovede dem, og at de har fået nok af byerne. Så vi kom tilbage og rejser næste dag til den enorme Keukenhof-have. Sikkerhedsvagten vil byde os velkommen og vise os, hvor vi kan stå. Jeg havde forventet stor kø ved kasseapparaterne, men det skete ikke. Okay, lad os købe billetterne og gå til skønheden. Du ser egentlig bare på skyerne af tulipanfarver, der dukker op foran dig. Alle vegne er fyldt med mennesker, men det generer os ikke, vi går langsomt gennem haverne og blæses omkuld af skønheden. Forskellige søer og mange blomster rundt omkring, som komplementerer forårets skønhed, der breder sig omkring os.
Nå, vi har gennemgået alt, og vi er spændte på at gå tilbage til bilerne, så vi kan tage på endnu et eventyr, og det er byen Hagg. Efter mindre end en times kørsel ankommer jeg til campingpladsen Drei Morgen, hvor vi efterlader bilerne og igen tager på en rundtur i byen på cykel. Det er ærgerligt, at slottet var lukket på grund af reparationer, så vi går bare gennem den historiske del og vender tilbage til campingpladsen, for om morgenen venter vindmøllerne på os, som vi alle glæder os til.
Selvom det er april i Holland, er det allerede forår, og temperaturen her er omkring 20 grader, mens det her er omkring 12 grader, så det er stadig koldt. Man vælter sådan, men solen er ubarmhjertig og de gennemtrængende stråler kilder mit ansigt, et sikkert tegn på at rejse sig og gøre noget. Så efter morgenmaden tog vi afsted til byen Kinderdjik. Turen tager omkring to timer, og vi nyder det så meget, færgemanden tager os endda over floden, og vi ankommer endelig til stedet, på parkeringspladsen, og vi går for at se vindmøllerne på vores cykler.
Hvor er det smukt, møllerne står ved siden af hinanden og ser ud til at dreje knivene til rytmen og drive vinden. Man kunne ikke blive overrasket, bådene fulde af turister ivrige efter at se vindmøllerne passere os. Vi nåede enden af cykelstien og vendte tilbage til vores biler gennem byen, jamen, vi havde en masse oplevelser i hovedet, nu skal vi bare absorbere det.
Næste dag er vi allerede på vej hjem, så jeg satte navigationen og vi tog afsted. Holland imponerede os med sin kultur, vidunderlige cykelstier, mad og attitude. Vi sagde, at vi vil vende tilbage dertil engang. .
Flere rejseberetninger fra vores autocamperture her >> En bosiddende i Europa
Komentáře
Tilføj ny kommentar