Da morgenen gryede, tog vi vores cykler og tog afsted mod Camp Karolina. Luften var frisk, og jeg kunne mærke gårsdagens stress smelte væk for hvert pedalslag. Landskabet omkring mig kom til live, solen steg langsomt op over horisonten og kastede et gyldent lys på de skove og enge, jeg passerede. Turen gik hovedsageligt på jordveje, hvor jeg kun mødte en enkelt løber eller en tidlig stående landmand. Da jeg så på den rolige overflade af floden, der strakte sig langs stien, indså jeg, at det var disse øjeblikke af stilhed og fred, der er det virkelige eventyr. Og da jeg endelig ankom til lejren, følte jeg mig hjemme...
>> Fuld artikel - Om Karolina-lejren <<
Komentáře
Tilføj ny kommentar